I Østrig er en Miljømærkat obligatorisk!

I miljøzoner kan du risikere bødestraffe på over 2000 euro
Her finder du informationer om den østrigske Umwelt-Pickerl-miljømærkat!

I Østrig er det et krav, at lastbiler i kategorierne N1-N3 skal have en østrigsk miljømærkat
I Østrig blev der allerede i 2012 indført forskellige kørselsforbud og indskrænkninger, der efter den 01.01.2015 er blevet fulgt op med en obligatorisk miljømærkat.
Dette gælder som udgangspunkt alle køretøjer, og dermed også personbiler. Den østrigske miljømærkat er dog kun obligatorisk til alle lastbiler fra kategorierne N1, N2 og N3, samt personbiler, der er indregistrerede som lastbilkategori N1, hvis disse skal køre ind i en af de indtil videre 6 miljøzoner.
Den østrigske miljømærkat gives til alle køretøjer fra og med EURO-klasse 1, men i de fleste miljøzoner er det dog kun tilladt at køre med en motor i EURO-kategori 2 og opefter. Målet er, at luftkvaliteten indenfor nærmeste fremtid forbedres, og først og fremmest at mængden af skadeligt finstøv og kvælstofoxider reduceres.
De 6 østrigske miljøzoner dækker for det meste ikke blot en by, men ofte hele regioner. Miljøzonerne er indtil videre indført i Wien, Oberösterreich, Niederösterreich, Steiermark, Tirol (Tyrol) og Burgenland. I alle disse delstater er miljøzonen enten gældende for hele delstaten eller på korte motorvejsstrækninger – de såkaldte ”saneringsområder”.
Hvis kravet om en østrigsk miljømærkat ikke overholdes, kan man blive straffet med høje bødestraffe på helt op til 2180 euro.
Den østrigske Umwelt-Pickerl-miljømærkat (se venstre side) fås i 6 forskellige farver, der er koblet til de forskellige EURO-motorkategorier. En del af stelnummeret samt et kontrolnummer bliver stanset ud i miljømærkaten.
